Thomas Jull Olsen
Løngvej 14
4180 Sorø
Tlf: 57 83 18 54
Fax: 57 82 18 54
e-mail: tjo@tjo.dk
Kontonr: 6070 208 250 8

Salgs- og leveringsbetingelser for grus- og stenmaterialer

 

Leveringsbetingelser m.v. :

Leveringssted er sælges adresse frit læsset på ladvogn.Enhver afhentning og forsendelse sker for købers regning og risiko. Ved køberens afhentning af leverancer påtager køberen sig enhver risiko for ren lastbil og rengøring.Såfremt levering sker til byggeplads el. lign., forudsætter sælgeren, at køberen er klar til varens modtagelse uden yderligere foranstaltninger for sælgeren. Varen leveres så nær brugsstedet, som fuldtlastet lastbil bekvemt kan køre.

Leveringsfrist og –tid :

En i aftalen fastsat leveringsfrist regnes fra det seneste af følgende tidspunkter :

  1. Den dag, da aftalen indgås

  2. Den dag, da sælgeren modtager en i aftalen vedtaget betaling, såfremt denne skal erlægges inden levering.

  3. Den dag, da sælger fra køber har modtaget samtlige de for leverancens udførelse nødvendige oplysninger.

Dersom køber undlader at opfylde sin betalingspligt, undlader at give de for aftalens opfyldelse nødvendige oplysninger, ændrer ordren, eller på anden måde forsinker leverancens udførelse, er sælger berettiget til at øge leveringstiden i det omfang, hvor det efter omstændighederne skønnes rimeligt. Leveringstiden forlænges ligeledes med den tid, der er nødvendig for sælger og dennes eventuelle underleverandører, såfremt denne/disse efter aftalens indgåelse helt eller delvis forhindres i deres rettidige opfyldelse som følge af arbejdskonflikt og enhver anden omstændighed såsom brand, krig, mobilisering eller rekvirering, beslaglæggelse, valutaristriktioner, mangel på transportmidler af almindelig vareknaphed, kassation af større arbejder, restriktioner, og tillige i tilfælde af mangler ved leverancer fra leverandører eller underleverandører eller forsinkelser med sådanne leverancer, som skyldes nogen af de i rette punkt nævnte omstændigheder, eller som kan henføres til forhold, som ikke med rimelighed kan lægges sælgeren til last, eller som ikke var sælger bekendt, da aftalen med køberen blev indgået.

Ejendomsret :

Ejendomsretten til det leverede med al tilbehør forbliver hos sælger eller den, til hvem han har tiltransporteret sin ret, indtil hele købesummen med renter og omkostninger er skadeløst betalt til sælgeren.

Ansvar :

Sælgeren er kun ansvarlig for personskade, hvis det kan bevises, at skaden skyldes fejl eller forsømmelse begået af ham eller andre som han har ansvaret for.Sælger er ikke ansvarlig for skader på fast ejendom eller løsøre, som indtræder efter leveringen eller medens leverancen er i købers besiddelse. Sælger er ikke under nogen omstændigheder ansvarlig for driftstab, avancetab, tabt arbejdsfortjeneste eller andet indirekte tab.Sælgers produktansvar er maximeret til værdien af det leverede. Sælgers ansvar såvel efter reglerne om erstatning i kontrakt, samt produktansvar er maximeret til kr. 50.000 pr. skade. Sælgers ansvar forældes efter 5 år fra levering 

Betaling.

Betalingsbetingelserne er : NETTO KONTANT uden kasserabat – medmindre anden aftale er truffet.Ved overskridelse af betalingsfristen tilskrives rente.


Hent salgs- og leveringsbetingelser som PDF-fil